Dronningen viser imponerende kjole: Derfor har hun gemt den i 60 år

Den rosenfyldte silkekjole gemmer på en helt særlig historie.

Udgivet Opdateret

Hvis du ser datoen den 16. april 1958 så er det måske ikke en, der vækker særlig genklang for alle danskere. Men for dronning Margrethe var det en dag, der uden tvivl aldrig vil blive glemt. Dengang fyldte prinsessen 18 år – og på sin fødselsdag skete noget ganske særligt.

Prinsessen indtrådte nemlig dengang i statsrådet, der blev ledet af hendes far, Kong Frederik den 9. Og på statsrådet fik den kommende dronning sit første svar på, hvad det vil sige at vær regent af Danmark. Hun fik nemlig lov til at underskrive love, der var blevet vedtaget i Folketinget.

Præget af traditioner

Men på denne særlige forårsdag underskrev prinsesse Margrethe også Grundloven.

– Jeg Margrethe Alexandrine Thorhildur Ingrid, Tronfølger, Prinsesse til Danmark, afgiver herved i henhold til paragraf 8 i Danmarks Riges Grundlov af d. 5. juni 1953 på ære og samvittighed den forsikring, at jeg ubrødeligt vil holde rigets Grundlov.

Der er tradition for, at tronfølgeren skal have et sæde i statsrådet – og det har kronprins Frederik også den dag i dag.

En ting stjal opmærksomheden

Da dronningen indtrådte i statsrådet havde hun en helt særlig kjole på. Den lette silkekjole er prydet af et imponerende rosenmønster.

Og i det danske kongehus julekalender på Instagram, der bliver særligt kjolen fremhævet – og den er stadig gemt.

Kendte.dk har været på dyk i fotoarkivet og fundet flere billeder, hvor den unge prinsesse bar den imponerende kjole. Dem kan du se i galleriet øverst.



Powered by Labrador CMS