Dronningen valgte side i sin nytårstale

Dronning Margrethe kom vidt omkring i sin nytårstale

Offentliggjort Sidst opdateret

Dronning Margrethe mindede i sin nytårstale tirsdag aften hele Danmark om, at jorden er sårbar.

Det første tema, dronningen tog fat på under talen, var således det, hun kaldte for klimaforandringer.

– Vi har en fælles forpligtelse for vores smukke klode så myldrende fuld af liv. Det er en væsentlig udfordring for os alle i dag – og det gælder, at vi alle er opmærksomme på, hvordan vi lever, og hvad vi gør, sagde hun.

Dronningen talte også om, at vi som samfund skal kæmpe for vores værdier. Vi skal hjælpe hinanden og modarbejde dem, der er intolerante og som undertrykker de “anderledes tænkende.”

Undervejs i talen måtte dronningen have fat i et lommetørklæde for at pudse næse. Det er uvist, om hun er forkølet.

Isen smelter i Grønland

Hun ønskede folket i Grønland et godt nytår og sagde, at isen er ved at slippe sit tag deroppe.

Dronningen huskede også at takke alle dem, der er på arbejde nytårsaften, og så talte hun varmt om sine to sønner, Kronprins Frederik og Prins Joachim.

De to lever to vidt forskellige liv, trods det at de begge er prinser.

Mens Kronprinsen og Kronprinsessen har deres at se til i Danmark, og fire børn, er Prins Joachim, Prinsesse Marie og deres yngste børn bosat i Frankrig, mens Prins Joachim er ved at uddanne sig.

Dronningen løftede under talen sløret for, at hun har set den TV-dokumentar, Prins Joachim har været vært for på DR i løbet af året.

– Det tænkte jeg nok, at han ville være god til, sagde Dronningen.

Powered by Labrador CMS