Dronningen søger exceptionel husholder

Elizabeth leder efter en “ekstraordinær” ny husholder til at føre tilsyn med vedligeholdelsen af Buckingham Palace.

Udgivet Opdateret

Er man ferm med støvkost og klud og har man ambitioner om at praktisere sine “skills” i helt specielle omgivelser, er chancen der lige nu. Engelske dronning Elizabeth søger nemlig en ny, assisterende husholder. Det skriver The Sun.

Jobbet indebærer opgaver på såvel Buckingham Palace som de øvrige ejendomme, dronningen er indehaver af.

Artiklen fortsætter under videoen

“Som medlem af vores professionelle team skal De bidrage til at  vedligeholde, rengøre og pleje en lang række interiører og genstande samt sikre, at de præsenteres fra allerbedste side”, står der i jobannoncen på det britiske kongehus´ hjemmeside.

Det fremgår ligeledes, at den nye medarbejder skal sigte mod de “allerhøjeste standarder” og kommer til at arbejde i et miljø med mulighed for faglig udvikling. Ydermere, at den rette kandidat kan arbejde organiseret og effektivt samt overholde tidsfrister. Desuden, at erfaringer fra et lignende job er en fordel men, at en positiv tilgang til jobbet vægter endnu højere.

Der forelægger ikke oplysninger om, hvorledes jobbet vil blive honoreret. Men det oplyses, at der er mulighed for frynsegoder som både tjenestebolig på paladset og forplejning. Dog mod fradrag i lønnen.

Ansøgningsfristen er den 15. september og der vil være jobsamtaler den 2. oktober.

Powered by Labrador CMS