Dronningen skal ingen steder

Det er ikke særlig sandsynligt, dronning Elizabeth rykker hjem til Buckingham Palace indenfor nyere tid.

Offentliggjort Sidst opdateret

Storbritannien er så småt ved at genåbne samfundet efter at have været lukket fuldstændig ned på grund af corona-pandemien. Det har fået flere medlemmer af kongefamilien, blandt andet både prins Charles og prins William, til igen at vise sig fysisk i det offentlige rum.

Men det kommer ifølge People næppe til at ske for dronningen i overskuelig fremtid. Det vender vi tilbage til

Artiklen fortsætter under videoen

Dronningen vil fortsat udføre officielle opgaver i det omfang, det er muligt. For eksempel møder med premierminister Boris Johnson og andre nøglepersoner. Det bliver dog via telefon og videosamtaler.

Hun vil desuden fortsætte med at løse forskellige opgaver sammen med sine ansatte på kontoret på Windsor Castle, nøjagtig som hun har gjort under hele krisen.

Til gengæld vil hendes kalender foreløbig forblive tom, når det gælder opgaver, der kræver hendes fysiske tilstedeværelse ude i offentligheden.

“Dronningen vil ikke gøre noget, der er i modstrid med sundhedsmyndigheders råd, som gælder for folk i hendes alder,” har en kilde fortalt til The Sunday Times,”skriver People.

Det er heller ikke sandsynligt, at hun foreløbig vender tilbage til Buckingham Palace fra Windsor Castle, hvor hun nu siden den 19. marts har været i isolation sammen med prins Philip.

Majestæten er 94 år og han 99 og de tilhører dermed begge gruppen af mennesker, der er i højrisiko for alvorlige komplikationer i forbindelse med covid-19 smitte.

Powered by Labrador CMS