Dronningen sender hilsen til Boris Johnsons forlovede

Lige nu kæmper den britiske premiereminister mod coronavirus i sin sygeseng på et hospital i London.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er efterhånden et par uger siden den britiske premiereminister, Boris Johnson, blev konstateret smittet med coronavirus. Søndag den den 5. april blev han indlagt og dagen efter overført til intensivafdelingen.

Artiklen fortsætter under videoen

Det berører i høj grad dronning Elizabeth og har fået hende til at sende en personlig hilsen til premiereministerens gravide forlovede, Carrie Symonds. Det skriver blandt andet Mirror.

”Tidligere i dag sendte dronningen en besked til Carrie Symonds og til Johnson-familien. Hendes Majestæt meddelte, de er i hendes tanker, og at hun ønsker ham hel og hurtigt bedring”, lyder det ifølge mediet i en erklæring fra Buckingham Palace.

Prins William har via Twitter sendt en besked til Boris Johnson selv.

“Vores tanker er med premierministeren og hans familie, der som så mange i England og i hele verden er berørt af coronavirus. Vi ønsker ham en hurtig bedring på dette vanskelige tidspunkt,” skriver han i opslaget, der er underskrevet ‘W’.

Også Carrie Symonds har vist tegn på coronasmitte, men har fået det bedre efter at have været sengeliggende i en uge. Det fortæller hun på sin Twitter-profil.

“Jeg havde ikke brug for at blive testet, og efter syv dages hvile føler jeg mig stærkere og er på rette vej,” står der i opslaget.

Powered by Labrador CMS