Dronningen modtager nye ambassadører
Dronning Margrethe tog imod nye ambassadører fra flere lande.
Dronning Margrethe modtog fredag formiddag en række nye ambassadører, som fremover skal udføre deres arbejde fra Danmark.
Det foregik på Amalienborg, fremgår det af kongehusets hjemmeside.
Den 77-årige danske regent modtog de nye ambassadører fra Norge, Egypten, Østrig, Israel, Mexico og USA.
– Under modtagelsen vil ambassadøren overrække sin fuldmagt, de såkaldte akkreditiver, til dronningen fra sit lands statsoverhoved. Først derefter kan ambassadøren udføre sit arbejde i Danmark, skriver kongehuset på sin officielle hjemmeside.
Eskorteret af garderhusarerne
De nye ambassadører i Danmark blev i karet eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskorte fra Kastellet til Amalienborg, hvor Den Kongelige Livgarde havde taget opstilling.
De nye ambassadører var ledsaget af en kammerherre eller kammerdame.
Torsdag i næste uge vil dronningen og prins Henrik tage turen vestpå i forbindelse med residensforlæggelse til Marselisborg Slot, hvor dronningen og prins Henrik skal fejre jul.
Margrethe og Henrik holder jul alene
Regentparret skal for første gang siden 1969 holde jul alene.
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary er rejst til Australien sammen med børnene, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine.
Her holder de jul sammen med kronprinsesse Marys familie.
Og det bliver også i udlandet prins Joachim, prinsesse Marie og børnene prins Henrik og prinsesse Athena holder jul i år.
Prins Joachims ældste sønner, prins Nikolai og prins Felix, tilbringer julen med deres mor, grevinde Alexandra.
De kongelige hofleverandører
Har du lagt mærke til firmaer, der i deres firma-logo bruger den lukkede kongekrone? Så er det fordi virksomheden er ”Kongelig Hofleverandør”. Det er en titel, som man udnævnes til af den siddende regent.
Hofleverandørerne er bredt repræsenteret lige fra håndværk, blomster, biler, pelse, vine til sanitet. Der er i dag tildelt 105 danske hofprædikater og 5 udenlandske.
Den aller første kongelige hofleverandør fra Carlsberg, der fik titlen med ret til at benytte den lukkede kongekrone på skilte, brevpapir, emballage og etiketter.
Kan du gætte hvem den aller første kongelig hofleverandør var? Se svaret her: Kongelig Hofleverandør