Dronningen kalder Harry og Meghan hjem fra Canada

Hertugen og hertuginden af Sussex tilslutter sig resten af den britiske kongefamilie i Westminster Abbey den 9. marts.

Dronningen har talt. Harry og Meghan skal for en stund vende hjem til England. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/Victoria Jones/Pool via REUTERS
Dronningen har talt. Harry og Meghan skal for en stund vende hjem til England. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/Victoria Jones/Pool via REUTERS
Offentliggjort Sidst opdateret

Siden det 8. januar kom frem, at prins Harry og hertuginde Meghan trækker sig som fremtrædende medlemmer af det britiske konghus, har parret primært opholdt sig i Canada. Men nu tyder alt på, at hele familien igen vil samles.

Artiklen fortsætter under videoen

Dronning Elizabeth har nemlig anmodet parret om at vende tilbage til England. I hvert fald for en stund. Det skriver blandt andet Mirror.

Andledningen er Commonwealth Day og en kirkelig begivenhed i den anledning i Westminster Abbey 9. marts. Også Archie, der på det tidspunkt vil være 10 måneder, forventes at komme med.

Commonwealth Day er en årligt tilbagevendende begivenhed, der altid finder sted den anden mandag i marts. Der deltager, ud over de kongelige, også regeringschefer og repræsentanter for de 53 Commonwelth lande og deres 2,4 milliarder borgere.

Såfremt Harry og Meghan dukker op, vil det ifølge The Times være parret sidste officielle opgave som medlemmer af kongefamilien.

Dronningen har til syneladende halt accepteret parrets beslutning om at trække sig og skulle have forklaret nogle venner, at såfremt, det er det de ønsker, så må det være sådan.

Sidste uge deltog Meghan og Harry i et JP Morgan-sponseret arrangement i Miami, Florida for finansfolk og berømtheder. Her var de begge blandt talerne. Meghan fortalte om sin kærlighed til sin mand og Harry om, hvordan han har håndteret sin mors død samt beslutningen om at opgive sin officielle rolle som kongelig.

Powered by Labrador CMS