Dronningen jokede: Turister anede ikke hvem de talte med

Går man rundt og tror, dronning Elizabeth er uden humor, tager man i den grad fejl. Hun har masser.

Offentliggjort Sidst opdateret

Når man ser den britiske dronning Elizabeth i forbindelse med officielle begivenheder eller på fotos, kan man til tider få det indtryk, at hun er noget stram i betrækket. Men man skal ikke tage fejl. Dronningen har humor og er ikke bleg for at joke. Heller ikke overfor helt almindelige mennesker.

Det er engelske Express netop kommet med et glimrende eksempel på.

En stor del af  sommerperioden tilbringer Elizabeth på sin residens Balmoral i Aberdeenshire i Skotland. Her får hun hvert år besøg af familiemedlemmer, ligesom hun ofte tager på ture rundt på det godt 20000 hektar store område, der hører til godset. Ofte kun ledsaget af sikkerhedsfolk.

Artiklen fortsætter under videoen

Det er om en episode på af disse ture, mediet beretter om. Den nu 93-årige dronning, der bar et tørklæde om hovedet, kom i snak med en gruppe amerikanske turister, der angiveligt ikke anede, hvem de var stødt på.

De spurgte hende om hun boede i området, hvilket hun kun kunne bekræfte. De ville så gerne vide, om hun nogensinde var stødt på den britiske dronning, når hun bevægede sig rundt i området og så var hun hurtig på aftrækkeren.

“Nej”, sagde hun og pegede på den sikkerhedsvagt, der ledsagede hende. “Men det er denne betjent”.

Dronningen havde tydeligvis ikke til hensigt at afsløre sin identitet overfor den nysgerrig flok, som da også kort efter fortsatte intetanende på deres sightseeing.

Powered by Labrador CMS