Dronningen i Jylland: Det skal hun

Dronningen er torsdag i det jyske, hvor hun besøger to kaserner.

Offentliggjort Sidst opdateret

Dronning Margrethe får torsdag en travl dag.

Allerede fra klokken 9 er hun programsat på en dag, hvor hun først skal besøge Ryes Kaserne i Fredericia. Derefter går turen til Varde Kaserne – hvor hendes barnebarn Nikolai som bekendt gik på sergentskole i 2018.

Artiklen fortsætter under videoen

Årsagen til de to besøg er faneindvielser.

Hærens Efterretningsregiment i Varde har nemlig skiftet navn til Efterretningsregimentet og Telegrafregimentet i Fredericia skiftet navn til Føringsstøtteregimentet.

Og det glæder chefen for Efterretningsregimentet, oberst Lars Christian Küseler, at dronningen tager sig tid til at komme og fejre regimentet. Det siger han i en pressemeddelelse:

”Det er en stor ære for Efterretningsregimentet at få kongeligt besøg og fejre, at vi modtager vores Myndighedsfane af Hendes Majestæt Dronningen. Vi ser frem til Dronningens besøg på Varde Kaserne, og vi glæder os alle til en både højtidelig og festlig dag,” siger han.

Ved arrangementet i Varde vil dronning Margrethe desuden deltage i en frokostreception med regimentets soldater. Hun ankommer til Varde klokken 11.40.

Powered by Labrador CMS