Dronningen holder dør på klem
Tilsyneladende kan Harry sagtens vende tilbage til sine royale pligter.
I januar 2020 kom det frem at prins Harry og hans udkårne Meghan ikke ønskede at besidde deres roller som fremtrædende medlemmer af det britiske monarki. Deres sidste royale opgave var parret på i slutningen af marts, hvor de for alvor vinkede farvel til den royale status.
Dog skulle der være mulighed for, at parret – men i særdeleshed prins Harry – kan ombestemme sig.
Artiklen fortsætter efter videoen
Ifølge kongehuseksperter holder dronning Elizabeth i hvert fald døren på klem, skriver Express.
Kendte til deres ulykkelighed
Efter prins Harry og hertuginde Meghan ikke besidder den samme rolle, er det kommet frem, fortæller flere kongehuseksperter, at dronning Elizabeth allerede forinden beslutningen var klar over, at prins Harry og Meghan ikke trivedes.
Derfor havde hun også en forståelse for, hvor parrets idé om at forlade monarkiet kom fra, da de meddelte hende deres velovervejede beslutning.
For slet ikke at tale om, at dronning Elizabeth tidligere havde set, hvordan sådan en beslutning kan påvirke en personligt.
Hun oplevede det med sin lillesøster Margaret, der på samme måde heller ikke ønskede at være en del af det royale liv.
Dronningen var meget tæt med sin lillesøster, derfor forstod hun om nogen, hvad baggrunden for prins Harrys beslutning var.
Dør på klem
I forbindelse med beslutningen er der dog en mindre mulighed for, at parret kan vende tilbage til det royale liv.
Den skulle nemlig bestå af en prøveperiode på 12 måneder, hvor beslutningen herefter skal gennemgås for at se, hvordan det er gået, og om der er noget, der skal laves om.
Det betyder blandt andet, at dronningen holder et vågent øje med, hvad parret foretager sig dette år – og om det er noget, som hun kan forene sig med.
Men det betyder også, at der er mulighed for at parret – men særligt prins Harry – kan vende tilbage til de royale pligter.
– Hun vil ikke dvæle ved fratrædelsen. Dronningen er meget pragmatisk. Hun har ladet en dør stå på klem i særdeleshed for Harry. Prøveperioden var helt klart med Harry i tankerne, siger kongehusekspert Ingrid Seward.