Dronningen hader det, men Meghan bliver ved

Hele tre ting er i vejen med påklædningen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er allerede blevet berettet som en stor ting i britiske medier, at hertuginden af Sussex, Meghan Markle, insisterer på at gøre tingene på sin egen måde, og den slags kan være svært at sluge i det stokkonservative britiske kongehus.

Artiklen fortsætter under videoen

Nu har Markle igen lagt sig ud med den royale etikette. I forbindelse med hendes og manden Prins Harrys deltagelse i en forestilling med populære Cirque du Soleil i Royal Albert Hall onsdag dukkede hun nemlig op i en påklædning, der på hele tre punkter bryder med normal forståelse af, hvordan royale går klædt i offentligheden.

Problemerne starter allerede ved Stuart Weitzman-stiletterne, skriver Daily Mail.

Foruden udsigt til et mystisk ar, der har forstærket rygter om, at den 37-årige prinsesse har fået fjernet en knyst fra sin storetå, er det nemlig overhovedet ikke velset, når de royale tropper op med bare tæer. Stilletterne er – som det ses på billederne – nemlig med frit udsyn til fronten af fødderne.

Uanset hvor smuk Prins Harrys kone så ud ved begivenheden, så er det ifølge Daily Mail alment kendt, at majestæten Dronning Elizabeth har udstukket ret klare linjer for, hvad der er god og acceptabel royal etikette.

Powered by Labrador CMS