Dronningen er tilbage: Dette skal hun nu

Dronning Margrethe afholder søndag den årlige hæderstegnsmiddag for ansatte i hæren, søværnet og flyvevåbnet. Også kronprinsparret vil deltage i middagen.

Søndag er dronningen tilbage og skal deltage i en middag for forsvaret og flyvevåbenet. KLIK for flere billeder. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2018)
Søndag er dronningen tilbage og skal deltage i en middag for forsvaret og flyvevåbenet. KLIK for flere billeder. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2018)
Offentliggjort Sidst opdateret

Søndag 11. marts vender dronning Margrethe tilbage til sine officielle og royale pligter.

Det oplyser Kongehuset på sin hjemmeside.

Dronning Margrethe er traditionen tro taget på to ugers privat vinterferie i Norge. Nu er hun altså hjemme igen og genoptager pligterne efter prins Prins Henrik død 13. februar. Herefter erklærede dronningen en måneds hofsorg, hvor der altså ikke vil blive deltaget i arrangementer af ‘underholdende karakter’.

Nu skal hun – sammen med kronprinsparret – deltage i hæderstegnmiddagen for henholdsvis Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet.

Middagen afholdes på skift

Hæderstegnsmiddagen afholdes på skift mellem de tre værn, og i år er de inviterede officerer fra forsvaret og flyvevåbnet, som har modtaget hæderstegnet, skriver Kongehuset på sin officielle hjemmeside.

Også kronprins Frederik og kronprinsesse Mary vil deltage i middagen, oplyser Kongehuset.

Frederik IX indstiftede i 1953 Flyvevåbnet og Forsvarets hæderstegn som en parallel til Søværnets ditto, der som det første hæderstegn blev indstiftet allerede i 1801 af Christian VII.

På kongens fødselsdag

Hæderstegnsmiddagen afholdes på indstiftelsesdagen og Frederik IX’s fødselsdag den 11. marts og tildeles for god tjeneste i 25 år, står der på Kongehusets hjemmeside.

Powered by Labrador CMS