Dronningen deltager i folkefest

Odense får fornemt besøg, når dronning Margrethe overværer gallashowet ved åbningen af byens nye kulturhus.

Dronning Margrethe deltager i gallafesten, når Odenses nye kulturhus åbner. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix (Arkivfoto)
Dronning Margrethe deltager i gallafesten, når Odenses nye kulturhus åbner. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Dronning Margrethe deltager i folkefest. Dronningen er nemlig med ved fejringen af Odenses nye kulturhus Odeon.

Det oplyser Odense Kommune i en pressemeddelelse.

Odenseanerne fejrer byens nye kulturhus Odeon med over 100 begivenheder over 9 dage.

Højdepunktet bliver et gallashow den 5. maj.

Dronning Margrethe kommer sejlende

Dronning Margrethe kommer sejlende til Odense på Kongeskibet Dannebrog for at overvære det store gallashow.

– Vi er meget stolte over, at dronningen vil deltage i fejringen af Danmarks nyeste kulturhus, siger en glad borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).

Til gallashowet optræder blandt andre Bisse, Fenger//Nordstrøm, Thomas Warberg, Andrea Pellegrini med Jakob Binzer. Odense Symfoniorkester spiller med big bandet Tip Toe, og der er indslag fra både danse-, musical-, og teaterverdenen.

Fejringen af Odeon foregår 29. april til 7. maj.

Powered by Labrador CMS