Dronning Margrethe tildeler Ridderkorset til otte personer
Dronning Margrethe har tildelt Ridderkorset til otte nye personer.
Otte personer er blevet tildelt Ridderkorset af Dannebrogsordenen af dronning Margrethe.
Det er:
Politiinspektør i Rigspolitiet Erik Johansen, Kalundborg.
HR-chef i Justitsministeriet Frank Mathiesen, Roskilde.
Kontorchef i Civilstyrelsen Jens Christian Højgaard, Viborg.
Politiinspektør i Nordsjællands Politi Jesper Ulrich Kracht, Helsinge.
Formand for Friluftsrådets bestyrelse Lars Mortensen, København Ø.
Chefpolitiinspektør i Fyns Politi Lars Henrik Bræmhøj, Tommerup.
Sekretariatschef for Tilsynet med Efterretningstjenesterne Nanna Skau Fischer, Frederiksberg.
Forsvarsattaché, oberstløjtnant Johanic Joseph Francois Galode.
Om Dannebrogsordenen
Dannebrogordenen er en dansk ridderorden indstiftet af Christian 5. i 1671 og senere forandret og udvidet. Christian 5. påstod, at han fornyede en orden indstiftet i 1219 af Valdemar 2. Sejr, men det tjente uretmæssigt til at give ordenen historisk legitimitet.
Ordenens formelle grundlag er Frederik 6.s åbne brev fra 1808 suppleret med senere reskripter. Enkelte bestemmelser i ordenens statutter fra 1693 er endnu gældende.
Den regerende monark er ordensherre, og udnævnelser sker almindeligvis på grundlag af indstillinger, der har passeret et ministerium.
Siden 1951 har kvinder kunnet optages i ordenen.
Dannebrogordenen uddeles af regenten uden en ministers underskrift. Alle ordenstegn skal leveres tilbage, når bæreren dør.
Kilde: Ritzau/Wikipedia.