Dronning Margrethe hjælper med unikke genstande
Dronning Margrethe kommer på privat besøg, når de unikke genstande fra Kong Harald Klaks grav sikkert skal i montren.
Lørdag d. 1. juli får Danmarks Borgcenter besøg af ikke mindre end to medlemmer af den kongelige familie.
Det er den tidligere vikingekonge Harald Klak og den nuværende regent dronning Margrethe.
Det skriver Visit Sydsjælland-Møn i en pressemeddelelse.
Prægtig grav
Kong Harald Klak var vikingekonge i Danmark i starten af 800-tallet, hvor han regerede fra vikingernes metropol Hedeby.
Hans prægtige gravgaver er normalt udstillet på Wikinger Museum Haithabu tæt ved Slesvig i Tyskland.
Men frem til oktober vil den være nogle af de skatte fra vikingetiden, som man kan se i en international særudstilling på Danmarks Borgcenter om vikingernes første, største og vigtigste handelsby.
I anledningen af hans ankomst kommer dronning Margrethe, som selv er arkæolog, på privat besøg på museet for at bistå med at lægge de unikke genstande fra Kong Harald Klaks grav sikkert i montren.