Dronning hasteindlagt på hospitalet

Dronning Silvia blev i al hast kørt til sygehuset, da hun var svimmel. Det er uvist om dronningen kommer til at fejre juleaften hjemme.

Offentliggjort Sidst opdateret

Sent i aftes blev Sveriges 73-årige dronning Silvia hasteindlagt på Karolinske Sygehuset. Det skriver avisen Expressen.

I følge Kongehuset i Sverige var dronning Silvia udmattet i forbindelse med en forkølelse.

Dronningen havde fejret sin fødselsdag på Drottningholm sammen med familien. Efter en koncert følte dronning Silvia ubehag. Hun blev blandt andet svimmel.

Det oplyser informationschef ved det svenske kongehus, Margareta Thorgren.

Dronningen har det efter omstændighederne godt.

Det er endnu uvist, om hun bliver udskrevet i dag, så hun kan fejre juleaften hjemme.

OPDATERING

Den seneste bulletin fra hospitalet klokken 15.30 juleaftensdag er, at den tyskfødte dronning har det bedre, men at hun for alle tilfældes skyld bliver på hospitalet.

Hoffet siger, at det ikke ved, hvor længe Silvia skal blive på hospitalet.

Powered by Labrador CMS