Dronning gemmer på vanvittig dyr samling
Vi er langt ude over det, de fleste kommer til at bruge på en hobby.
Dronning Elizabeth kan godt lide at have en hobby, og så er hun lidt af en samler.
Blandt dronningens passioner finder man eksempelvis heste og hunde. Ifølge Hello Magazine har dronningen været glad for at ride det meste af sit liv, og hun ejer da også flere heste.
Artiklen fortsætter under videoen
Også hunde har haft en stor plads i dronningens liv, særligt den såkaldte corgi, og ifølge Amerikansk Kennelklub fik Elizabeth sin egen første corgi, da hun var 18 år gammel.
Hvor kærligheden til heste og hunde måske er kendt af det fleste, så kan det være, at en anden af dronningens hobbyer er ikke kendt af alle, der læser denne artikel.
En imponerende samling
Ifølge britiske Express er Dronning Elizabeth således indehaver af en imponerende frimærkesamling.
– Hun elsker at vise samlingen frem til gæster, eksempelvis statsoverhoveder, der opholder sig på Buckingham Palace, siger ekspert på området, Phil Dampier, ifølge Express.
Samlingen har i øvrigt været på lidt af et eventyr, da den, ifølge det britiske kongehus, blev udstillet på et postmuseum i USA tilbage i 2004.
I den forbindelse lærte vi, at dronningen i 2001 stod for indkøbet af en kuvert med 10 styks af det første frimærke, der blev brugt i England.
I 1864
Frimærkesamlingen har sit eget navn “the Royal Philatelic Collection,” og den er gået i arv i den royale familie gennem årene. Den blev startet af Prins Alfred, søn af Dronning Victoria, tilbage i 1864.
Det er i den henseende værd at bemærke, at frimærket, som vi kender det, blev introduceret i Storbritanien i 1840, og det var altså blot 24 år senere, at Prins Alfred begyndte at samle på frimærker.
I dag er samlingen angiveligt over 800 millioner kroner værd, men man kan altså angiveligt få lov til at se den, hvis man ellers er dronningens gæst på et tidspunkt.