Dronning Elizabeth rasende på Meghan

Harry og Meghan har tilsyneladende luftet tanken om, at deres lille ny skal være veganer. Dronningen siger nej.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ifølge det engelske medie Express er hertugen og hertuginden af Sussex blevet advaret om, at dronning Elizabeth ikke vil tillade, at den nye royale baby kommer til at følge en helt specifik diæt.

Meghan skal nedkomme med sit og Harrys første barn i løbet af meget kort tid, og hun har tilsyneladende nævnt muligheden for, at barnet skal opvokse som veganer. Og det skulle have gjort dronningen rasende, har en royal kilde ifølge Express have fortalt til Woman’s Day.

Kilden siger, at dronningen simpelthen ikke vil have det, og at situationen har givet grobund for nogle diskussioner mellem Meghan og hendes mand, som ikke ønsker at et mellemværende med sin bedstemor.

Harry håber og tror, at Meghan vil falde til ro, når babyen kommer og tillægger veganertankerne de følelsesmæssige påvirkninger, der følger med en graviditet, skriver Express.

Kilden tilføjer, at Meghan således fortsætter med at skubbe til de royale grænser, og at det ikke falder i god jord. Slet ikke hos dronningen.

– Meghan synes ikke at tage de store hensyn til kongelige traditioner, og at opfostre babyen som veganer, vil simpelthen ikke blive tolereret af monarken, siger kilden.

Også sidste måned lykkedes det hertuginden at forbløffe hoffet. Det skete, da hun meddelte, at hun ikke vil have hjælp efter fødslen, og at hun ikke ønsker en barnepige, men i stedet vil få sin mor til at støtte sig

Powered by Labrador CMS