Dronning Elizabeth melder afbud igen

Den britiske dronning plages

Udgivet Opdateret

Den britiske dronning Elizabeth må melde afbud til endnu et arrangement. 

Det gælder det prestigefyldte hestevæddeløb Epsom Derby, som afholdes lørdag.

Det oplyser det britiske kongehus ifølge det britiske medie Sky News.

Hun vil i stedet følge den store sportsbegivenhed på fjernsyn fra slottet Windsor Castle, lyder det.

Dronning Elizabeth må fejre jubilæum i smerter.
Dronning Elizabeth må fejre jubilæum i smerter.

Der havde i forvejen været spekulationer om, hvorvidt dronningen ville være i stand til at deltage.

Bevægelsesbesvær

Det skyldtes, at hun fredag gik glip af en stor gudstjeneste i London, fordi hun torsdag havde "oplevet ubehag".

Ifølge kongehuset var der tale om bevægelsesbesvær, og det volder altså fortsat problemer for den 96-årige monark.

Varer i fire dage

Dronning Elizabeth har siddet på tronen i 70 år, og det fejrer briterne med storstilede parader, gadefester og en række arrangementer.

Fejringen af det store platinjubilæum begyndte torsdag og varer i fire dage.

Som den entusiastiske rytter dronningen er, har hun gennem hele sit liv overværet det historiske derby.

Det blev første gang afholdt i 1779.

Powered by Labrador CMS