Dronning Elizabeth kommer med helt speciel opfordring
Majestæten vil bede sit folk til at synge en helt speciel sang på en særlig jubilæumsdag.
I Storbritannien markerer man hvert år den såkaldte ‘VE Day’, der er betegnelsen for den 8. maj, hvor nationen officielt fejrer sejren over Nazi-Tyskland i 1945.
Artiklen fortsætter under videoen
Det er nu 75 år siden den glædelige begivenhed fandt sted og det gør dagen til noget helt særligt.
Dronningen vil blandt andet tale til sit folk via både TV og radio klokken 21. Det var nøjagtig på det tidspunkt hendes far, kong George VI, holdt en radiotale om sejren i 1945.
Ifølge Mirror vil hendes majestæt komme med en helt særlig opfordring i sin tale. Hun vil nemlig bede briterne om at træde ud i deres døre og synge Vera Lynn’s ‘We’ll Meet Again’. Til ære for dagen naturligvis, men også for at give håb i denne svære coronatid.
Som en del af dagen vil prins Charles læse et uddrag fra sin bedstefars dagbog fra samme dato og BBC vil sende uddrag fra Sir Winston Churchills sejrstale fra det øjeblik, hvor freden i Europa blev annonceret for 75 år siden. Det sker klokken 15.
Man vil også kunne følge kulturminister Oliver James Dowden i en række videoopkald. Han vil tale med veteraner fra Anden Verdenskrig.
Der er desuden blevet produceret en helt særlig pakke, så man rundt om i hjemmene kan holde et eftermiddags-theparty som i 1940´erne. Den indeholder flag, originale opskrifter fra den tid samt kreative aktiviteter for børn .