Dramatik i lufthavnen inden afrejse

Bil bragede gennem lufthavnshegnet, inden prins Harry gik ombord på fly til London

Offentliggjort Sidst opdateret

Se flere fotos i galleriet ovenfor

Prins Harry er nu rejst fra sit hjem i Californien til London, hvor han den 1. juli, sammen med sin bror, prins William, skal afsløre en statuen af deres afdøde mor, prinsesse Diana, i haven på Kensington Palace.

Hun kunne denne dag være fyldt 60 år.

Dramatik i lufthavnen

Men afrejsen fra Los Angeles International Airport den 24. juni skete ikke uden dramatik.

Det skriver blandt andet Page Six.

Omtrent samtidig med, at Harry ankom til lufthavnen, bragede en mand gennem hegnet og ind på lufthavnsområdet i sin bil, hvilket satte gang i en heftig jagt på ham.

Blandt andet hen over to travle landingsbaner, inden det lykkedes politiet at få stoppet og anholde manden.

Ingen kom til skade

Heldig vis kom ingen til skade under hændelsen, som dog medførte generelle forsinkelser af trafikken på en lille time.

Det fremgår ikke, hvorfor manden kørte gennem hegnet.

Fem dage i isolation

Efter ankomsten til London skal prins Harry nu i henhold til de gældende restriktioner gå i selv-isolation i fem døgn.

Det menes, at han opholder sig i sit britiske hjem, Frogmore Cottage, som han har lånt ud til sin kusine, prinsesse Eugenie, og hendes familie.

Han skal i øvrigt ikke regne med at træffe sin far under sit besøg i hjemlandet.

Prins Charles vil angiveligt rejse til Skotland og har ingen planer om at mødes med sin yngste søn.

Se flere fotos i galleriet ovenfor

Powered by Labrador CMS