Drama i Luksusfælden: Eksperterne udvandrer
Luksusfældens eksperter udvandrede, da Toni og Marianne havde overskredet det aftalte beløb med 50 procent.

Toni og Marianne i Brædstrup mellem Horsens og Silkeborg fik tirsdag aften ikke hjælp af eksperterne i Luksusfælden.
Da parret havde brugt mere end eksperterne havde givet lov til, smækkede de kassen i. Der blev ikke lagt et budget og så kørte eksperterne.
Blandt Luksusfældens største gæld
Toni og Marianne har en gæld på 1,8 millioner kroner, der er blandt de største i Luksusfældens historie:
– Vi har selv lavet et budget, som vi overholder. Vi laver løbende ordninger med vores kreditorer, fortæller Marianne Barslund Rohde Nielsen til kendte.dk.
Parret boede under optagelserne til Luksusfælden i et lejet hus. Nu bor de i en billigere lejlighed i Horsens.
Røg ned med depressioner
Deltagelsen i Luksusfælden har ikke været uden omkostninger for parret:
– Både jeg og Toni blev ramt af en depression. Men nu er vi på vej op igen. Men det var hårdt at være med i Luksusfælden, siger Marianne Barslund Rohde Nielsen.
Luksusfældens eksperter ville ikke lægge et budget for parret, da det aftalte beløb til mad og diverse blev overskredet med over 50 procent.
Havde parret overholdt budgettet, havde eksperterne skåret 233.000 kroner af gælden ved forhandlinger med kreditorerne.