DR er klar med X Factors afløser

DR er klar med et nyt show, der skal afløse "X Factor", der fredag aften vises for sidste gang på DR.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kort før sæsonfinalen af “X Factor” på DR løber over skærmen for sidste gang, før TV2 overtager, er tv-stationen klar med programmets afløser.

To meget store musikstjerner skal kæmpe mod hinanden og mod og med seerne i det nye underholdningsprogram på DR.

Sådan beskriver DR’s underholdningschef, Jan Lagermand Lundme, selv det nye program, der skal afløse “X Factor”.

– Det er splinternyt danskudviklet format, som vi udvikler i samarbejde med Nordisk Film og TV.

– Det bliver en megamoderne måde at lave underholdning på. Noget nyt, fordi vi virkelig har lyst til at give vores seere en ny oplevelse, når de sidder fredag eller lørdag aften og skal følge det her underholdningsprogram, siger han.

Seerne involveres

Han vil ikke afsløre meget om selve showet, men han beskriver det som noget, der aldrig før er set. Og så får seerne en vigtig rolle.

– Det bliver et program, som har supermeget seerinvolvering. Vi kan ikke lave programmet, uden seerne er med, siger han.

Fredag stod står Rasmus, Jamie Talbot og gruppen Place on Earth på scenen for at kæmpe om at blive den sidste X Factor-vinder på DR.

Place on Earth løb altså ned af den som sejrherrer.

Fra næste sæson overtager TV2 “X Factor”, men det er endnu ikke meldt ud, om showet fortsætter på samme måde, eller hvem dommerne bliver.

“X Factor” har kørt 11 sæsoner på DR.

Powered by Labrador CMS