'Don Ø's syge hustru må ikke deltage
Læger fraråder hende at deltage i særlig begivenhed
Flemming “Don Ø” Østergaard ser frem til en stor familiedag, men glæden er blandet med sorg, fordi hans hustru ikke må deltage i barnebarnets bryllup.
Det skriver han på Facebook.
- Endnu en uge går på hæld. I morgen er en stor og glædens dag: Mit barnebarn skal giftes - i haven herhjemme - og bagefter fortsætter fejringen med en reception på Restaurant Thorvald i Vedbæk Havn. Vores familie og venner samles for at hylde brudeparret, skriver den 82-årige tidligere FCK-boss og fortsætter:
Føles ad helvede til
- Midt i glæden er der dog også en tung klump i hjertet. Læger og rådgivere har anbefalet, at Inge ikke deltager i brylluppet. Jeg forstår det, men det gør ondt. Jeg græder, og det føles ad helvede til.
Flemming Østergaard slår samtidig fast, at dagen trods alt skal være fyldt med glæde og håb for fremtiden.