'Don Ø' tilbage i byen efter tabet
Kort efter bisættelsen dukkede Flemming Østergaard op til premieren om kendt popstjerne
Kort efter hustruens død må livet gå videre for 82-årige Flemming Østergaard, der ankom med sine oldebørns mor, Amalie, til premieren på Billie Eilish-filmen 'Hit Me Hard and Soft: The Tour' i Atlas Biograferne i Rødovre Centrum.
Den tunge gang
I sidste uge måtte han gå den tunge gang til Skovshoved Kirke, hvor bisættelsen af hustruen Inge fandt sted.
Hun blev 82 år, og parret nåede for nylig at fejre deres 60-års bryllupsdag.
Holder foredrag
- Det var en smuk afsked, og det gik som planlagt, sagde den tidligere FCK-boss kort til Kendte.dk.
Hustruen døde af Alzheimers, og med afsæt i sine oplevelser som pårørende har han skrevet bogen 'Det skal fandme være en god dag', der udkommer 21. maj hos boghandlerne og online.
- Og så kan det være, der kommer nogle foredrag rundt i landet, mente Flemming Østergaard.