Døde med familien omkring sig
Oscar- og Emmy-vinderen blev 93 år gammel
Marilyn Bergman, den Oscar- og Emmy-vindende sangskriver er død, 93 år gammel.
Det skriver flere amerikanske medier, herunder CNN.
Marilyn Bergman, der blandt andet samarbejdede med sin mand Alan på 'The Way We Were' sov stille ind i sit hjem i Los Angeles med sin mand Alan og hendes datter ved sin side.
Det oplyser hendes talsmand.
Sangskriverduoen arbejdede sammen på adskillige shows for både teater og fjernsyn. De var kendt som 'balladespecialister'.
De skrev også store hits for Hollywood-stjerner - herunder Barbra Streisand, Fred Astaire og Frank Sinatra.
Vandt tre Oscar'er
Marilyn og Alan fik i alt 16 Oscar-nomineringer og vandt tre gange - for 'The Way We Were' fra Barbra Streisand-filmen fra 1973 med det navn, 'Windmills of Your Mind' fra The Thomas Crown Affair i 1968 og for deres partitur til 'Streisands Yentl' i 1983.
De vandt også flere Grammy- og Emmy-priser og blev optaget i Songwriters Hall of Fame i 1980.
Banebrydende
I 1985 blev Bergman den første kvinde, der blev valgt til præsident og formand for bestyrelsen for American Society of Composers, Authors and Publishers (ASCAP).
Den amerikanske producer Quincy Jones har i en kommentar til Marilyn Bergmans død blot sagt: "Knusende".