Døde i sit hjem

Elsa Raven er død. Hun blev 91 år gammel.

Elsa Raven er død. Hun blev 91 år gammel. Foto: James Camerons Titanic Fandom/ Wikimedia
Offentliggjort Sidst opdateret

Skuespillerinden Elsa Raven med det borgerlige efternavn Rabinowitz er død.

Hun blev 91 år gammel.

Artiklen fortsætter efter videoen

Det skriver Variety.

Skuespillerinden havde en lang karriere, der primært var båret af en række små roller i både film og tv.

Karrieren begyndte i 1970’erne, hvor Elsa Raven fik sin første filmrolle i The Honeymoon Killers. Siden da fik hun flere små roller, hvor et udvalg af dem var meget mindeværdige.

Måske er en af hendes mest markante roller den fra kultklassikeren Tilbage til fremtiden, hvor Elsa Raven spiller kvinden, der vil redde klokketårnet.

Hun medvirkede også i Titanic som en mindre rolle, men da den endelige film kom ud, var mange af hendes scener klippet ud. Hun ses dog liggende på sengen sammen med sin mand, da vandet er ved at overtage skibet.

Hendes sidste filmrolle havde hun i 2011, hvor hun spillede med i Answers to Nothing.

Men hendes karriere har også budt på enkelte roller i tv-serier som Rap fyr i L.A. og Seinfeld. Tv-karrieren peakede for hende, da hun medvirkede i Amen og Wiseguy. I begge serier havde hun tilbagevendende karakterer.

Indtil 1999 var hun også en del af den populære Days of Our Lives, der er vist over hele verdenen.

Ifølge People døde den 91-årige skuespillerinde i sit hjem i Los Angeles.

Hun efterlader sig en svigerinde og 15 niecer og nevøer.

Powered by Labrador CMS