Død omgivet af familien
Stjernen blev 94 år gammel
Den efterhånden aldrende amerikanske skuespiller, L.Q. Jones, er død.
L.Q. Jones blev 94 år gammel.
Lørdag sov han ind i sit hjem i Hollywood Hills omgivet af familien.
Det bekræfter hans barnebarn, Erté deGarces, ifølge Variety.
L.Q. Jones er egentlig født med navnet Justice Ellis McQueen. Men med sin første filmrolle i Raoul Walsh-filmen "Battle Cry" fra 1955 tog han sit kunstnernavn, der har hængt ved lige siden.
Senest har han medvirket i Robert Altmans sidste film "A Prairie Home Companion". Det var i 2006.
Masser af film og TV
I sin karriere har L.Q. Jones spillet med i mere end 60 spillefilm og har desuden været fast mand i tv-verdenen.
Han optrådte mest i westernserier, herunder "Gunsmoke", "The Virginian", "Wagon Train", "Rawhide", "The Rifleman", "Have Gun - Will Travel" og "The Big Valley".
Jones efterlader sig sønnerne Randy McQueen og Steve Marshall samt datteren Mindy McQueen.