Død med coronavirus
Ifølge hendes mand, blev hun smittet i et teater.
Hun havde hovedrollen i originalopsætningen af musicalen Hair.
Nu er Lynn Kellogg død med coronavirus.
Det skriver New York Times.
Artiklen fortsætter under videoen
Hun blev født 2. april i 1943 og havde tre søskende.
Lynn Kellogg spillede rollen som Sheila i Hair i 1968.
I 1964 fik hun sin tv-debut i “The Edge of Night”. Derudover var hun med i flere tv-serier, lige som hun havde en birolle i Elvis Presley-filmen “Charro”.
Ifølge hendes mand John Simpers blev hun smittet i et teater i Branson, Missouri.
– De fleste bar ikke maske, siger han.
Lynn Kellogg var syg med ikke-livstruende leukæmi, der dog svækkede hende.
Hun døde torsdag i St. Louis. Hun efterlader sig sin mand, en søster, to brødre, en stedsøn og et barnebarn.
Lynn Kellogg blev 77 år gammel.