Død kort før sin store dag

Ralph Tavares blev 79 år gammel

Ralph Tavares, nummer to fra venstre, ses her sammen med sine brødre Arthur, Perry, Lee og Feliciano.
Ralph Tavares, nummer to fra venstre, ses her sammen med sine brødre Arthur, Perry, Lee og Feliciano.
Offentliggjort Sidst opdateret

Ralph

Tavares, den ældste af de fem brødre i den Grammy-vindende R&B-quintet Tavares, er gået bort.

Han døde i sit hjem i South Dartmouth, Massachusetts, onsdag den 8. december. blot to dage før sin 80-års fødselsdag,

Det skriver blandt andet ABC News, som ikke nævner dødsårsagen.

Storhittede i 1970'erne

Tavares brødrene bragede igennem midt i 1970'erne. Først med megahittet 'It Only Takes a Minute' i 1975 og året efter med 'Heaven Must Be Missing An Angel'.

Mange vil også kunne huske dem for deres coverversion af Bee Gees' 'More Than a Woman', der var med på 'Saturday Night Fever'-soundtracket fra 1977 sammen med originalen. 

Soundtracket vandt en Grammy for årets album og var et massivt hit.

Brødrene var også nomineret til en Grammy i 1982 for singlen 'A Penny For Your Thoughts'.

Forlod gruppen

Ralph Tavares valgte at sige farvel til gruppen i 1984 og arbejdede efterfølgende 30 år som retsbetjent ved statsdomstolen i Massachusetts , inden han i 2014 igen sluttede sig til sine brødre. 

Han døde blot to dage før sin 80-års fødselsdag.

Powered by Labrador CMS