Død kort efter sin store dag
Yvette Mimieux fyldte 80 år den 8. januar. Nu er hun gået bort
Den amerikanske filmstjerne Yvette Mimieux, der netop var fyldt 80 år, er død.
Hun sov stille ind af naturlige årsager tirsdag den 18. januar.
Det skriver blandt andet Deadline.
Bemærkelsesværdig roller
Yvette Mimieux blev ikke mindst kendt for sin hovedrolle i filmatiseringen af HG Wells' roman 'The Time Machine', hvor hun spillede sammen med Rod Taylor.
Hun havde desuden bemærkelsesværdige roller i film som blandt andet 'Where the Boys Are' 'Platinum High School', 'The Four Horsemen of the Apocalypse' og 'Light in the Piazza'.
Også manuskriptforfatter
Yvette Mimieux gjorde sig også som manuskriptforfatter. I 1974 skrev hun for eksempel manuskriptet til Aaron Spelling-produktionen 'Hit Lady', hvor hun selv spillede en anonym lejemorder.
Et privat menneske
Hun opnåede at blive nomineret til tre Golden Globe Awards, inden hun i 1992 lagde karrieren på hylden.
Yvette Mimieux var et meget privat menneske - selv i døden.
Der er således ikke planlagt nogen mindeceremonier for hende, skriver Deadline.