Død efter længere tids sygdom
Boston Celtics-ikonet Sam Jones blev 88 år gammel
Den tidligere amerikanske basketballspiller, Boston Celtics-legenden Sam Jones, er gået bort.
Han døde nytårsaften 88 år gammel efter længere tids sygdom.
Det skriver blandt andet CNN.
Sam Jones var en del af Boston-Celtics holdet, der dominerede NBA op gennem 1960érne.
Den næstmest vindende
Da han stoppede som aktiv i 1969 havde han vundet ikke mindre end 10 NBA-titler og var den næstmest vindende spiller i historien - kun overgået af holdkammeraten Bill Russels, der vandt 11 titler.
Bill Russels har da også været på Twitter med en hyldest til Sam Jones.
- Mit hjerte knustes, da vi fik beskeden. Jeg kan slet ikke udtrykke min sorg. Tabet af et mere end 60 år langt venskab er knusende, skriver han.
Sam Jones spillede hele karrieren for Boston-Celtics, og hans død blev da også markeret med et minuts stilhed under holdets nytårskamp mod Phoenix Suns.
I Basketball Hall of Fame
Legenden blev stemt ind på jubilæums- 'All Star' holdene i forbindelse med NBA's 25, 50, og 75 års jubilæer i henholdsvis 1971, 1996 og 2021.
Han har også fået plads i Basketball Hall of Fame.