Død af kræft
Kjeld Wennick blev 76 år gammel.
Den danske musiker, tidligere tv-vært og pladeselskabsejer, Kjeld Wennick, er død af kræft 76 år gammel.
Det bekræfter hans søn Svend samt hans datter Sharon over for B.T.
Artiklen fortsætter under videoen
Kjeld Wennick sov ind søndag aften omgivet af sine børn og børnebørn efter længere tids sygdom.
Hans søn siger til avisen:
“Han var et meget givende og elsket menneske. Der var ikke et eneste øjeblik i hans sidste tid, hvor han ikke stadig tænkte på alle os andre”.
Kendt duo
I 1950’erne var Kjeld Wennick en del af den kendte duo “Jan og Kjeld”, der blandt andet hittede med “Bajna Boy”.
Senevar i 1970’erne var han manager for gruppen “Laid Back”.
I 1983 stiftede han pladeselskabet Mega Records, der havde Erann DD og Ace of Base i stalden.
Det er også blevet til tv-optrædener – blandt andet som dommer i TV3’s “Idols” samt i DR-TVs Showtime.
Nyrekræft
For tre år siden fik Kjeld Wennick konstateret nyrekræft, som senere spredte sig til knoglerne.
Kjeld Wennicks hustru, Tammy Wennick, døde i april sidste 2019 – ligeledes af kræft.