Død af frygtelig sygdom
Hun blev 83 år gammel.
Skuespillerinden Dame Barbara Windsor er død, 83 år gammel. Dame Barbara Windsor var blandt andet kendt for rollen som Peggy Mitchell i TV-serien EastEnders. Hun forlod EastEnders i 2016 efter 1562 afsnit og deltagelse i serien siden 1994. Samme år fik hun titlen “Dame” af det britiske kongehus som tak for karrieren i underholdningsindustrien og Dame Barbara Windsors velgørenhedsarbejde. Det skriver BBC.
BBC skriver, at Dame Barbara Windsor også medvirkede i en række ærkebritiske komedier i Carry On-serien, at hun blev nomineret til en Bafta for rollen i Sparrows Can’t Sing, og ifølge IMDB startede hendes karriere tilbage i 1954, da hun var 16 år gammel.
Artiklen fortsætter under videoen.
Dame Barbara Windsor blev født i London i 1937. I 2014 fik hun konstateret Alzheimers sygdom, og i løbet af 2020 flyttede hun på et plejehjem. Trods diagnosen fortsatte Dame Barbara Windsor sit arbejde i underholdningsindustrien, og hun blev desuden ambassadør for Alzheimer’s Society og i den anledning mødte hun blandt andet Storbritanniens premierminister Boris Johnson for at udbrede kendskabet til sygdommen.
Da de to mødtes medbragte Dame Barbara Windsor et brev underskrevet af 100.000 mennesker, der plæderede for, at folk med demens bør modtage en bedre behandling.
Livet bliver ikke det samme
Hendes mand, Scott Mitchell, fortæller ifølge BBC, at hustruen døde af Alzheimers torsdag aften. Gennem årene arbejdede parret i fællesskab for at gøre verden mere bevidste om sygdommen.
– Det var ikke den afslutning, hun eller nogen anden, der lever med denne frygtelige sygdom, fortjente. Jeg vil altid være stolt af hendes mod, værdighed og generøsitet. Hun kæmpede med sin egen sygdom samtidig med, at hun forsøgte at hjælpe andre så meget, hun kunne,
BBC skriver, at parret valgte at holde Dame Barbara Windsors sygdom hemmelig i starten, men i 2018 annoncerede Scott Mitchell, at hans kone var syg, og sygdommen havde nået et stadie, hvor det ikke var til at skjule for offentligheden.
Scott Mitchell fortæller, ifølge BBC, at hans hustru satte stor pris på al den støtte, hun fik i de sidste år af sit liv.
– Jeg har mistet min kone, min bedste ven, min sjæleven og hverken mit hjerte eller mit liv kommer til at føles som det samme uden dig, lyder det fra Scott Mitchell.