Død af coronavirus

Den tidligere radiopersonlighed og præsidentkandidat Herman Cain er død.

Offentliggjort Sidst opdateret

Herman Cain er ikke bare kendt for sit arbejde indenfor radio, men også for i 2012 at stille op som kandidat til præsidentvalget for Republikanerne.

Siden har han da også fokuseret på sin politiske karriere.

Torsdag morgen blev det annonceret, at Herman Cain er død. Han blev 74 år gammel, skriver People.

Artiklen fortsætter efter videoen

Hans dødsfald kommer en måned efter, at han fik konstateret coronavirus.

Det fik han konstateret den 29. juni, og blot få dage efter udviste han symptomer på sygdommen.

Men venner og bekendte af Herman Cain var klar over, at der var tale om alvorlig sygdom, da han blev indlagt på et hospital i Atlanta. Det meste af juli har han brugt på at blive behandlet.

Seneste nyt var, at han fortsat i sidste uge var indlagt og modtog ilt, da han havde problemer med lungerne.

Han døde tidligt torsdag med sin familie omkring sig.

Det er ukendt, hvorfra Herman Cain er blevet smittet. Men han var en del af samlingen i Tulsa, hvor Donald Trump talte for de fremmødte den 20. juni. Siden menes det, at mange er blevet smittet til netop denne samling.

Det har dog været svært at bekræfte, om det er tilfældet for Herman Cain, da han også rejste mange andre steder hen i perioden. Desuden har han tidligere givet udtryk for, at han ikke ønskede at bære maske, som ellers er en regel, der håndhæves i USA.

I 2012 stillede han op som mulig kandidat for Republikanerne ved præsidentvalget, hvor Herman Cain håbede på at skulle op mod præsident Barack Obama.

Særligt var han som politisk emne kendt for sine gyldne stemme, samt at vælgere nemt fik en relation til ham.

Det blev dog ikke til præsidentvalget, da han blev ramt af en hel del beskyldninger om, at han havde chikaneret flere kvinder seksuelt. Noget, som Herman Cain har nægtet.

Forinden sin politiske karriere var Herman Cain en succesfuld forretningsmand, der blandt andet har været overhoved i Burger King samt den lokale fastfood kæde Godfathers Pizza.

I 2008 fik han sit eget radioshow med titlen Herman Cain Show, der kørte frem til 2011, hvor han påbegyndte planerne om være præsidentkandidat.

Herman Cain efterlader sig sin kone Gloria, deres to børn Vincent and Melanie samt tre børnebørn.

Powered by Labrador CMS