Dette kan bringe Meghan på dybt vand

Hertuginden af Sussex vil få alvorlige problemer med dronningen, hvis hun blander sig i politik.

Meghan kan glemme alt om igen at blande sig i politik. Det er et krav fra dronningen. Foto: Scanpix/Yui Mok/Pool via REUTERS
Meghan kan glemme alt om igen at blande sig i politik. Det er et krav fra dronningen. Foto: Scanpix/Yui Mok/Pool via REUTERS
Offentliggjort Sidst opdateret

At være politisk aktiv er på ingen måde fremmed for hertuginden af Sussex. For eksempel udnyttede hun sin kendis-status til at bakke op om Hillary Clinton i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg i 2016.

Men sådan en praksis er utænkelig, efter hun er blevet en del af den britiske, kongelige familie. I hvert fald på papiret Og hvis det alligevel skulle ske, så kommer hun ud på dybt, dybt vand. Det hævder Katie Nicholl, forfatter af bogen “Harry: Life, Loss and Love”, skriver Express.

– Simpelthen fordi dronning Elizabeth holder sig politisk neutral og fordi hun forventer, at familien gør det sammen, har forfatteren sagt.

Det vil til gengæld være helt i orden, hvis Meghan blander sig i debatten om feminisme, social retfærdighed og ligestillingsspørgsmål, hvilket hun da også tidligere har gjort. Blandt andet som ambassadør for FN’s Kvinder og Velgørenheds Verdens Vision.

For den slags er helt i tråd med det sociale arbejde og støtte til forskellige velgørenhedsorganisationer, den britiske kongefamilie har praktiseret i årevis. Alene dronning Elizabeth har være protektor eller ambassadør for flere end 600 organisationer.

Men trods dronningens ufravigelige holdninger om etikette og korrekthed, så er der nu alligevel nogle fra den kongelige familie, der har trådt i spinaten gennem årene. Blandt prins Harry.

For eksempel da hele verden kunne se ham på et foto fra en kostumefest, hvor han var iklædt en naziuniform.

Også dronningens egen mand og Harrys farfar, prins Philip, er før set træde ved siden af i forbindelse med royale besøg og arrangementer.

Powered by Labrador CMS