Dette har dronningen altid med på rejsen

Dronning Elizabeth medbringer op til seks ton bagage, når hun drager ud i verden.

Offentliggjort Sidst opdateret

Siden dronning Elizabeth satte sig på den britiske trone i 1952 har hun besøgt flere end 120 forskellige lande og har ofte været hjemmefra i flere uger.

Derfor medbringer hun også altid nogle helt specielle ting – inklusiv nogle, der er ganske særprægede. Det skriver Express.

Artiklen fortsætter under videoen

Det har historikeren Robert K. Massie ifølge mediet forklaret i et interview med Vanity Fair.

“Når hun rejser til udlandet i flere uger, kan hun tage op til seks ton bagage med. Det er hatte, kjoler, bluser, nederdele, galle-kjoler, tiaraer, handsker, strømper og snesevis af par sko. Men hun medbringer også sin egen pude, sit yndligs te-porcelæn og et særligt, hvidt toilet-sæde. Desuden har hun altid en flaske varmt vand med sig”, fortalte han.

Dronningen er ligeledes kendt for altid at have en sugekop med en krog i sin taske. Det fortalte en af hendes kusiner til The Lady Magazine i 2012.

”Jeg har set dronningen tage en hvid sugekop med en krog  fra sin taske. Diskret spytte i den for herefter at sætte sugekoppen fast under bordet og hænge sin taske i den”, sagde hun.

Majestætens rejseaktivitet har dog været dalende. det fortæller den royale ekspert, der har næsten 30 års erfaring med kongehuset til Express.

“Hun er efterhånden blevet 93 år gammel og begiver sig ikke længere ud på langdistanceflyvninger. Det overlader hun til prins Charles. I stedet holder hun sig indenfor Storbritanniens grænser og benytter for det meste toget”, siger han.

Kendte.dk har tidligere skrevet om en anden og helt speciel ting, dronningen har med sig på tur. Hvad det er, kan man se her.

Powered by Labrador CMS