- Det var efterfulgt af skam

I en periode fra 1923 til 1961 husede Sprogø i Storebælt et mørkt kapitel i historien. 

Stedet fungerede som en anstalt for kvinder, der blev beskyldt for at være "moralsk åndssvage og defekte" og ikke passede ind i tidens normer.

Det skildrer instruktør Malou Reymann i "Ustyrlig", der får biografpremiere 9. marts. 

Uhøflig og promiskuøs

Her bliver den unge kvinde Karen sendt hen, fordi hun ifølge sædelighedspolitiet er uhøflig, uintelligent og promiskuøs.

Men "Ustyrlig" er lige så meget en film, der taler til os i dag, om noget, der stadig findes, men måske på lidt mere subtile og usynlige måder, fortæller hun.

- Det handler rigtig meget om at være kvinde og blive opdraget til at være netop pige og kvinde, og så handler den om den skam, som bliver givet videre, og som vi på en måde lever med i dag, siger hun.

"En helt almindelig familie"

Malou Reymanns debutfilm fra 2020, den anmelderroste og prisvindende "En helt almindelig familie", som handler om en familie, hvor faren skifter køn og vender op og ned på familielivet, var stærkt inspireret af instruktørens egen opvækst.

"Ustyrlig" er ikke så tydeligt forankret i Malou Reymanns egen fortid ved første øjenkast, da den udspiller sig for næsten 100 år siden.

Men som arbejdet skred frem, begyndte hun at resonere mere med kvinderne, hun skildrede, end hun først havde regnet med.

Skam og skyld har fyldt

- Da jeg gik i gang, var det rigtig meget det historiske, jeg blev fascineret af, og jeg var lidt chokeret over ikke at kende til det, fortæller hun.

- Men det, som gjorde det vigtigt for mig personligt, og som jeg også syntes gjorde det relevant at lave den fortælling i 2023, var, at jeg kunne mærke en genkendelighed.

Pludselig blev Malou Reymann bevist om, hvor meget skam og skyld egentlig har fyldt i hendes liv og opvækst.

Havde ikke lagt mærke til det 

- Allerede som ung teenager, da jeg begyndte at mærke seksualitet, lyst og tiltrækning, kunne jeg mærke, at det var efterfulgt af skam.

- Det gjorde, at jeg tænkte, jeg skulle passe på og holde lidt igen, fordi det er ikke så godt at være sådan en, der er udfarende. Det er bedre at vente på, at der er nogen, der er interesseret i mig, frem for at være den aktivt handlende, forklarer hun.

Selv havde hun ikke lagt mærke til, at det var sådan, det havde forholdt sig, og hvor meget det egentlig havde reguleret hende.

Researchede i tre år 

Malou Reymann researchede på filmen i tre år, hvor hun blandt andet dykkede ned i gamle dokumenter på Rigsarkivet for at lære mere om kvindernes skæbne.

- Kvinderne blev set som stakler og som nogle, der havde brug for hjælp. Men det, vi kunne se i journalerne, var, at kvinderne faktisk var alle mulige fantastiske ting, siger hun og uddyber:

- De var lystfulde, sjove, livlige, provokerende, aggressive, de var i live, men det kunne kun ses som sygdomstegn, fordi de var kvinder.

"Det onde system"

Derfor var det vigtigt for Malou Reymann og Sara Isabella Jønsson, som hun skrev manuskriptet med, at de ikke blot genfortalte historien om de "stakkels kvinder", som de blev set som, oppe mod "det onde system".

Malou Reymann ville hellere fortælle historien om, hvor fantastiske kvinderne var i en tid, der ikke forstod dem.

- Vi skal ikke længere tilbage end min mormors generation. Så var det reelt farligt at træde ved siden af som ung pige, fortæller Malou Reymann.

- Jeg tænker ikke, at det kun er min mormor, der er blevet opdraget med at lære at passe på som pige, særligt når det gælder seksualitet. Hun har jo også givet det videre til min mor, som har givet det videre til mig. Og det tror jeg, foregår hos rigtig mange mødre og døtre.

- Jeg håber, den rammer mere kropsligt

Malou Reymann peger på, at den skyld og skam stadig sidder dybt i mange, men at det kan være svært at få øje på, hvor den kommer fra, fordi verden i dag ser anderledes ud.

Selv håber instruktøren på, at publikum går fra filmen med en følelse, der går ud over det historiske dokument, som filmen er.

- Jeg håber, den rammer mere kropsligt - altså at man genkende det i sig selv, og på den måde får øje på, hvor man regulerer sig selv og ikke giver sig selv nok plads, lyder det fra Malou Reymann.

"Ustyrlig" får biografpremiere 9. marts.