- Det skal da gøre ondt
Signe Lindkvist åbner op om at komme igennem skilsmissen
For et halvt år siden stod Signe Lindkvist over for en stor forandring i livet, da hun og Mads Ulrick Holmstrup gik hver til sit.
Siden da har den 53-årige tv- og radioprofil forsøgt at finde balancen i tilværelsen som single.

- Teoretisk tror jeg, at jeg har det godt, men det er jo først, når stilheden rammer efter en travl periode, at man tænker hold da magle, sagde Signe Lindkvist til Kendte.dk ved premieren på TV 2-dokumentaren ’Natasja for altid’ i Empire Bio på Nørrebro i København.
Har sat sine spor
Hun lægger ikke skjul på, at skilsmissen har sat sine spor.
- Skilsmisse skal da gøre ondt en gang imellem, ellers har man været det forkerte sted i for lang tid, forklarede hun videre.
- Der skal hældes noget ud af glasset, før der kan komme noget nyt ind. Jeg tager det meget roligt, lød det fra Signe Lindkvist.
Signe Lindkvist købte for nylig en ny lejlighed i København for et stort millionbeløb, men er endnu ikke flyttet ind, fordi hun har haft travlt med arbejdsopgaver.
Planen er, at hun skal rykke ind i løbet af efteråret.