Det skal Cecilie Schmeichel nu

Inviteret til Sydfrankrig med familien

Udgivet Opdateret

’Vild med Dans’-stjernen fra seneste sæson behøver ikke bøvle med den traditionelle Påskefrokost i Danmark.

De kommende helligdage i april er nemlig henlagt under sydligere himmelstrøg.

Hvor præcis turen går hen, afslørede den 32-årige influencer mere om til Kendte.dk ved landskampen mod Finland forleden, hvor hun mødte op med sin mand Joakim og parrets søn, Noah.

- Til Påske skal vi besøge Kasper i Nice. Det glæder vi os til, sagde hun ved ankomsten til V.I.P.-området.

Hendes mor Bente Schmeichel var allerede gået i forvejen, og de er som regel begge på plads, når Kasper Schmeichel spiller landskampe i Parken.

Hygge i nogle dage

Cecilie Schmeichel tilføjede mere om turen.

- Han har inviteret os til hygge i nogle dage, og vi har planlagt at se Nice spille mod PSG (Paris Saint Germain, red.). Det glæder vi os meget til, lød det fra Cecilie Schmeichel.

Efter 11 år i engelske Leicester skiftede hendes 35-årige brormand sidste år til en treårig kontrakt i den sydfranske metropol med palmer beliggende ved det skønne azurblå Middelhavet.

Cecilie Schmeichel behøver ikke tænke på Påskefrokosten. Der bliver sørget for hende og familien, der rejser på familiebesøg til det sydfranske.
Cecilie Schmeichel behøver ikke tænke på Påskefrokosten. Der bliver sørget for hende og familien, der rejser på familiebesøg til det sydfranske.
Powered by Labrador CMS