Det kunne have været Meghan

Hertuginde Kates forlovelsesring har en ganske særlig historie, der garanteret vil overraske de fleste

Udgivet Opdateret

Hertuginde Kates forlovelsesring betragtes af mange briter som en af de smukkeste ringe i Storbritannien. Den er samtidig blandt de lettest genkendelige og tilhørte oprindeligt hertugindens svigermor, prinsesse Diana.

Og så er det reelt på grund af prins Harry, den sidder på Kates og ikke Meghans finger.

Et personligt minde

Det forklarer prinsesse Dianas tidligere butler, Paul Burrell, ifølge blandt andet Mirror, i en ny Amazon dokumentar, ‘The Diana Story’.

I dokumentaren kommer det frem, at Harry og William efter Dianas død hver fik lov at vælge noget personligt, der havde tilhørt deres mor, og at Harry valgte netop Safir ringen.

Uselvisk som sin mor

Desuden, at det var Harry, der i tiden op til, William ‘gik på knæ’ for Kate, foreslog sin bror, at fri med deres mors ring.

“Ville det ikke være passende, hvis hun får mors ring,” skulle Harry have sagt til sin bror ifølge Paul Burrell.

Han nævner også, at det var et udslag af den ‘uselviskhed’, Diane havde tilført sine drenge.

“Den ene ting, han havde fra sin mor, gav han til sin bror. Det er uselvisk, venligt og nøjagtigt det Diana var,” siger han.

Safir og diamanter

Ringen, der er af 18 karat hvidguld, har en 12 karat oval, blå safir, der er omkranset af 14 diamanter. Den skulle angiveligt have en værdi af cirka 2, 5 millioner kroner.

Det var i sin tid angiveligt Diana selv, der valgte den som gave efter at have fået et udvalg præsenteret af sin forlovede, prins Charles.

Powered by Labrador CMS