Det får dronningens medarbejdere i julegave
De ansatte på Buckingham Palace får altid julegaver af majestæten. Det er det samme hvert eneste år.
For den engelske dronning er julen først og fremmest helliget familien. Hun tager sig dog også tid til at pleje sin stab på Buckingham Palace. De får nemlig allesammen en personlig hilsen samt en julegave. De får endda lov til at komme med ønsker.
Med omkring 550 medarbejdere kunne det synes som noget af en opgave at honorere ønskerne, men det har majestæten en løsning på.
Artiklen fortsætter under artiklen
Ifølge Express får alle tilsendt en mail allerede i marts måned, hvor de bliver bedt om at komme med deres ønske. Man kan ønske sig et traditionelt gavekort eller det, der hedder en ‘book voucher’, der er et specielt gavekort, der gælder til en lang række boghandler, og som rent faktisk kan omsættes til kontanter. For at være med på gavelisten er det dog en forudsætning, at den ansatte har været på lønningslisten i mindst et år.
Mediet fortæller også, at gaven til de ansatte ‘på gulvet’ beløber sig til en værdi af 250 kroner og at værdien løbende stiger i takt med ancienniteten. Værdien kan dog ikke overstige 300 kroner uanset rangering i medarbejderhierarkiet.
Selve uddelingen af gaverne foregår efter en helt bestemt procedure. Hvert enkelt medarbejder, startende med husets højest rangerende, bliver kaldt ind til majestæten af en højtstående embedsmand. Her får medarbejdere så udleveret gaven og bliver ønsket en glædelig jul af dronningen selv.
Medarbejderne er iøvrigt ikke de eneste, der nyder godt af dronningens gavmildhed i julen. Hvert eneste år bidrager majestæten økonomisk til forskellige velgørenhedsprojekter i Windsor området ligesom hun tilbyder juletræer til både kirker og skoler i hele Storbritannien.