Det er slut med at tage menneskets bedste ven med på kongeslottet

Det er slut med hunde på kongeslottet. En tradition med flere hundrede år på bagen bliver nu brudt, idet chefen for de ansatte i det britiske kongehus har nedlagt forbud mod, at man må tage sin hund med på arbejde.

Det er slut med hunde på kongeslottet – i hvert tilfælde så længe, at der er tale om personalets hunde. Arkivfoto: Ben Stansall/Scanpix
Det er slut med hunde på kongeslottet – i hvert tilfælde så længe, at der er tale om personalets hunde. Arkivfoto: Ben Stansall/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Chefen for dronning Elizabeths stab, Lord Chamberlain, har netop sat en stopper for en ellers elsket tradition, som har været gældende i flere hundrede år.

Traditionen har foreskrevet, at personalet i det britiske kongehus har haft mulighed for at tage deres hund med på arbejde. Men det er slut med hunde på kongeslottet.

Men nu er det altså slut med at medbringe menneskets bedste ven. Det skriver det britiske webmedie Royal Central.

Personalet ærgrer sig

Det antages af Royal Central, at forbuddet bunder i dels hygiejnemæssige udfordringer og dels sikkerhedsmæssige årsager.

Det er ingen hemmelighed, at dronning Elizabeth selv elsker sine hunde – som hun gennem årene har haft en hel del af.

Og netop regentens kærlighed til de firbenede har fået personalet i kongehuset til at stille sig på bagbenene – i hvert tilfælde i det skjulte.

Hele familien elsker hunde

Således har en anonym kilde, der angiveligt skulle være en del af den kongelige stab, have udtalt til Royal Central, at en del af personalet er forbitret over, at reglerne ikke gælder de kongelige.

Det antages, at det fremover ikke længere er tilladt at have hund med på henholdsvis Buckingham Palace, Windsor Castle og Sandringham House i Norfolk.

Det er i øvrigt ikke kun dronning Elizabeth, der er glad for de firbenede. Både prins William og hertuginde Kate samt prins Harry og Meghan Markle er hunde-elskere.

Powered by Labrador CMS