-Det er for ringe
Allan Olsen kan med glæde snart fejre sit 30-års jubilæum som tørlagt alkoholiker, men han kunne godt ønske sig nogle bedre jobtilbud
Da Allan Olsen debuterede i filmen ’Mig og Charly’ tilbage i ’78, blev han i ekspresfart ekspederet op i stjernehimlen som en af de mest lovende, unge skuespillere.
To år efter fik han også en Bodil for bedste mandlige hovedrolle i filmen ’Johnny Larsen’, og selv om han siden har holdt skruen i vandet som skuespiller i en lang række filmroller op igennem 00’erne, så har den 63-årige skuespiller nu ramt et lavpunkt.
Det afslører han over for Kendte.dk ved premieren på ’Asfalt’ i Empire Bio mandag aften.
Takker nej
- Rolletilbuddene er ikke gode nok. Niveauet skal være som den birolle, jeg havde i ’De Forbandede År 2’. (film om 2. Verdenskrig fra 2022, red.)
- Så er jeg med, ellers takker jeg nej, siger Allan Olsen, der i mange år har holdt foredrag om alkoholisme, skrevet bøger om emnet og hjulpet folk ud af deres misbrug.
Baggrunden er, at han i ’93 selv lagde alkoholen på hylden, så han dermed kan fejre sit 30-års jubilæum som ædru alkoholiker.