Annonce
Det betyder dansk historie for Badehotellet
Badehotellet er besat i den syvende sæson af serien. Men hvad fylder egentlig historisk i serien, der nu er nået till 1940.
Annonce
Den 9. april 1940 klokken 04.00 om morgenen gik de tyske tropper ind over den danske grænse i Sønderjylland. Danmark var besat.
Besættelsen fylder en hel del for gæsterne på Badehotellet, men også for danskernes hverdag efter tyskerne har overtaget magten.
Artiklen fortsætter efter videoen
Annonce
Brug for en mellemlanding
Ifølge TV 2 var besættelsen af Danmark et led i Hitlers store angrebsplan Operation Weserübung, hvor Danmark egentlig ikke var målet. Hitlers primære mål var faktisk Danmarks naboland Norge.
Det handlede for tyskerne om at nå frem til den norske by Narvik før englænderne. Det var nemlig i Narvik, at forsyningerne af svensk jernmalm til hele den tyske krigsindustri blev fragtet ud fra. Fik man ikke jern, var det svært at opretholde krigsindustrien.
Danmark blev interessant for tyskerne, fordi det tyske flyvevåben havde brug for en mellemlanding på deres vej nordpå, derfor faldt interessen på Aalborg, hvor der blev etableret en lufthavn.
Udbyggede to små flyvepladser
Efter besættelsen i starten af april gik den tyske værnemagt i gang med at udbygge de mindre flyvepladser Rødslet og Rørdal, for at de kunne omdannes til en topmoderne lufthavn med landingsbaner, der ikke bestod af græs, som de nuværende gjorde.
Allerede få dage efter besættelsen var Aalborg lufthavn overbebyrdet med omtrent 200 tyske fly af forskellige typer, der var på vej mod Norge. De var alle i problemer, da de sad fast på landingsbanerne af græs. Derfor gik det stærkt med at få etableret den første landingsbane, der kunne tages i brug den 13. juli.
Rødslet Herregård og yderligere 270 ejendomme blev revet ned for at gøre plads til den udvidede lufthavn, der endte med at fylde 100.000 kvadratkilometer betalt af den danske statskasse.
Skal kende konteksten
For Badehotellets forfattere Hanna Lundblad og Stig Thorsboe har korrektheden af de historiske fakta været essentiel. Det har været et fokus i den nye sæson.
– Når vi skriver om sommeren 1940, er vi som forfattere nødt til at kende den historiske kontekst og vide, at Hitler har taget Polen, Frankrig, Belgien og Holland og er ved at gå i land i England, siger Hanna Lundblad til Ritzau og fortsætter:
– Samtidig skal vi vide, hvad krigen betyder for badehotellets gæster. For det ville være totalt kikset, hvis alle gæsterne kom kørende til hotellet i deres egen bil (uden køretilladelse, red.), eller at der ikke var mørklægningsgardiner om aftenen.
– Så sidder seerne og tænker over det, i stedet for at opleve den serie vi har lavet til dem.
Musikken fyldte meget
Besættelsen af Danmark betød også en hel del for den danske kultur, der tidligere havde været præget af en lyst til at forsamle sig. Faktisk var det så vigtigt et grundlag i dansk kultur, at der var forsamlingsfrihed i landet.
Det blev dog afskaffet ved besættelsen med undtagelse af sangstævner. Det betød at danskere samledes udendørs for at synge fædrelandssange.
Sangstævnerne var populære og velbesøgte. Det kulminerede på kongens fødselsdag den 1. september 1940, hvor det skønnes, at 740.000 danskere samlede sig og sang klassiske danske hymner som I Danmark er jeg født.
Særligt for musikken i 1940’erne var dog også, at jazz var det helt store. Det var det også for flere af Badehotellets gæster. Edward Weyse er kendt for at synge jazz.
– Dansk jazz havde sin egen lyd. Musikerne i den tid var meget kreative og forsøgte at skabe noget nyt. Der blev føjet noget til musikken, som man kan høre, er et dansk præg, har indehaver af bloggen Jazznyt Niels Overgård tidligere fortalt til Kendte.dk.
En markant ændring i dansk jazz i den tid var, at det blev sunget på dansk. Niels Overgård forklarede, at man dengang også ændrede gamle danske hymner som Marken er mejet, så de blev mere jazzet.
Mindre af det meste
For danskerne ændrede hverdagen sig efter den 9. april. Ikke nok med at benzin blev rationeret, og at privat kørsel blev forbudt, så var der også en del fødevarer, der blev rationeret.
Det betød, at danskerne fokuserede mere på at udnytte deres råvarer. Det gjaldt også når gæsterne på Badehotellet skulle bespises.
– Der bliver ikke serveret noget fra Badehotellets køkken eller det gængse danske køkken i 1940’erne, som krævede den store import. Man udnyttede i den tid, at man selv kunne dyrke sine råvarer. Dengang var man opmærksom på priserne, og det gjaldt om at udnytte råvarerne til deres fulde. Så man havde respekt for råvarerne dengang, fortalte madhistoriker Bettina Buhl tidligere til Kendte.dk.
Rationering gik særligt ud over kaffe, te og sukker. Derfor var danskerne nødt til at finde alternativer for det. I bagværk kunne det blandt andet betyde, at man brugte gulerodssaft til at søde med i stedet for sukker, forklarede Bettina Buhl.
