Det afslører shamanen om sin svigerfar

I shaman Durek Verretts podcast Ancient Wisdom Today fortæller han om sin svigerfar kong Harald.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det må siges, at prinsesse Märtha Louise igennem sin tid har trukket en række overskrifter. Senest gjaldt det, da hun offentligt kunne præsentere sin nye kæreste Durek Verrett, der er shaman.

Der er flere, der har stillet sig uforstående overfor deres forhold. Men det virker dog som om, shaman Durek Verrett er blevet en del af familien.

Artiklen fortsætter efter videoen

I sin podcast fortæller Durek Verrett nemlig om sine svigerforældre, skriver Svensk Damtidning.

Sjov svigerfar

I sin podcast Ancient Wisdom Today taler Durek Verrett med sin kæreste prinsesse Märtha Louise om deres liv nu.

Parret kommer i afsnittet ind på, at shamanen mener, at han og svigerfar kong Harald minder meget om hinanden.

Og så giver han udtryk for, hvor glad han er for både kong Harald og dronning Sonja.

– Dine forældre er fantastiske! Jeg elsker, hvordan din far får mig til at grine af alt. Det minder mig så meget om min egen humor, siger Durek Verrett i podcasten.

Bedre etikette

Snakken faldt naturligt også på dronning Sonja.

Durek Verrett fortæller, at han i starten ikke kom ind under huden på den norske dronning, men nu fornemmer han, at de faktisk har et tæt forhold.

Noget af det han særligt kan lide ved sin svigermor er, at hun har øje for detaljerne og for etikette. Sidstnævnte er ifølge prinsesse Märtha Louise noget, som shamanen har taget til sig.

Hun siger nemlig, at Durek Verrett nærmest opfører sig mere propert end hun selv gør.

Powered by Labrador CMS