“Despacito” slår rekord som mest streamede musiknummer
Kæmpehit er afspillet mere end 4,6 milliarder gange og slår dermed Justin Biebers hit "Sorry" i popularitet.
Hittet “Despacito” med Fonsi er det mest streamede musiknummer nogensinde. Det skriver nyhedsbureauet AP.
“Despacito” har være afspillet mere end 4,6 milliarder gange.
Universal Music i Latinamerika annoncerede tirsdag, at sangen af Luis Fonsi og Daddy Yankee samt remixet, hvor superstjernen Justin Bieber optræder, har slået den hidtidige rekord på 4,38 milliarder afspilninger.
Rekorden fra 2015 stod Justin Bieber bag med sit nummer “Sorry”.
På hitlisterne siden januar
Nummeret “Despacito” blev udgivet i januar og har præget hitlisterne verden over siden.
Nummeret har blandt andet ligget på den prestigefyldte Billboard Hot 100 i flere uger.
Fonsi, der er fra Puerto Rico, siger i en udtalelse, at streamingen har hjulpet hans musik til at nå ud til alle verdenshjørner.
/ritzau/