Derfor tager Umut kørekort

Cyklen er ikke længere godt nok 

Offentliggjort

Umut Sakarya bor på Nørrebro i København med sin forlovede Johanne Havshøj, og parret har hidtil kunnet nøjes med at tage cyklen rundt i hovedstaden.

Umut Sakarya

Skal bruge bil i fremtiden 

Men køretøjet og brugen af offentlige transportmidler er ikke længere tilstrækkeligt i forbindelse med fremtidsplanerne, så nu er de begge gået i gang med at tage kørekort til bil.

- Vi går til teori sammen og taler om, hvordan folk kører. Nu kan jeg se, hvor vanvittigt cyklisterne opfører sig, og jeg har selv været en af dem, grinede den 34-årige kok og tidligere ’Vild med dans’-deltager ved premieren på ’Den store Gatsby’ i Operaen lørdag aften.

Drømmer om en gård

Udover planlægningen af brylluppet til efteråret ser de også meget frem til at realisere drømmen om at købe en gård på Fyn med have og udendørs køkken.

Men de har endnu ikke fundet det rette sted.

- Med et kørekort kan vi gøre os klar til at tage ud på landet, hvor man ikke kan klare sig uden, lød det videre.

Umut Sakarya og Johanne Havshøj er klar til at flytte på landet.

Slog fejl 

- Jeg synes, det er supernemt at sætte sig ind i færdselsreglerne. Jeg har prøvet det før, men stoppede midtvejs, fordi jeg ikke følte, jeg var mentalt klar til at holde fokus på det tidspunkt. Men nu føles det helt rigtigt, forklarede Umut.

Powered by Labrador CMS