Derfor skreg Meghan pludselig “Oh my God”
En fan af Meghan Markle fik sig noget af en overraskelse.
Meghan Markle har øjensynligt et godt hjerte.
I hvert fald har hun via sin Instagram-profil, der nu er lukket, været mentor for blandt andet en ung fan.
Da hun og prins Harry var en tur i Viaduct Harbour i Auckland, New Zeeland, mødes de to pludselig.
Et møde, der heldigvis er blevet foreviget.
Det skriver The Sun.
Hertuginden på det nærmeste taber sin underkæbe, da hun i midt i mængden får øje på den unge fan, Hannah Sergel, som Meghan Markle har sendt opmuntrende beskeder.
Det er her, hendes mund siger ordene “Oh my God”.
I 2016 sendte Meghan Markle tilmed et videoklip til nu 20-årige Hannah, hvori hun takker hende for støtten. Med en besked om håbet om et snarligt møde.
Hannah var ifølge The Sun fløjet tværs over landet for at møde sin mentor.
For at skille sig ud fra mængden, havde hun i forvejen lavet et skilt med ordene: “Det er Hannah fra Instagram”.
Det viste sig altså at være en god ide. I hvert fald gik hertuginden hen til hende og gav hende et kram.
– Hun kunne genkende mig, derfor kom hun over. Da jeg fik øje på hende, begyndte jeg at græde. Hun er sådan en fantastisk person og jeg er så glad for, hun er lykkelig med Harry, siger Hannah.
Det kram er gået verden rundt.
Som om det ikke var nok, blev Hannah, fordi hun begyndte at græde, trøstet af New Zealands premierminister Jacinda Arden.