Derfor raser dyreorganisation over Mary

Dyreorganisation raser efter kronprinsesse Mary på Grønland bar en jakke lavet af sælskind.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den australske dyreorganisation PETA er oppe i det røde felt efter kronprinsesse Mary under sit besøg på Grønland var iført en dansk designjakke, der blandt andet var lavet af sælskind. Det skriver Daily Mail Australia.

Mary bar jakken under sit Grønlands-besøg i august. Og det raser dyreorganisationen altså over nu:

– Til trods for, at hun er blevet gjort opmærksom på alle de modbydeligheder, der foregår i pels-industrien, er det stadig ikke gået op for kronprinsesse Mary, at hun fremstår som værende ude af trit med virkeligheden og følelsesløs, når hun går med pelse. Størstedelen af den australske befolkning afskyr pelse, og det er på høje tid, at kronprinsessen respekterer dyrene og dropper pelsene, siger kampagneleder for PETA Australia, Ashley Fruno, til avisen.

Marys sælskindsjakke er designet af Jesper Høvring og af mærket Great Greenland. I følge Daily Mail Australia skriver firmaet på deres hjemmeside, at de “værner om miljøet”, og at sælfangerne “har stor respekt for alt dyreliv”.

Powered by Labrador CMS